Daisy Nielsen nr. 11 ved EM

Der var svensk opvisning i verdensklasse, da Caroline Hedwall vandt EM på Falsterbo. Daisy Nielsen leverede en flot præstation og sluttede på en 11. plads


Tekst Søren Barnak Foto DGU.org, 29. august 2009

Daisy Nielsen og de øvrige danske spillere viste stor mental styrke på sidstedagen af EM, hvor det blæste kraftigt, og hvor spillet blev afbrudt pga. torden

På en dag, hvor spillerne i bogstaveligste forstand var ved at blæse ud af banen viste den svenske forhåndsfavorit, Caroline Hedwall klassen, og gentog triumfen fra 2007.

På hjemmebane blev Caroline Hedwall en suveræn vinder af damernes EM 2009 med en vinderscore på +1.

Inden sidste runde var der på forhånd et begrundet håb om at Daisy Nielsen kunne have spillet sig op på en medaljeplads, men som de øvrige spillere måtte den unge dansker sande, at når det blæser på Falsterbo-næsset, er det virkelig en vanskelig bane.

Daisy Nielsen var på dagens runde 10-over-par og sluttede på en fornem 11. plads (+17), så selvom det ikke blev til medalje var det så afgjort en superflot præstation.

Jinjira Rasmussen spillede igen i dag en flot runde i +8 og sluttede på en samlet 37. Plads (+24), mens Maja Nielsen som sidste danske finaledeltager sluttede som nr. 61 i samlet 35-over-par.

- Pigerne leverede under forholdene en god indsats hele ugen. Der blev kæmpet med tingene, men linksgolf kan være mentalt opslidende. Banen har virkelig været i superstand, men når det blæser, som det har gjort de sidste par dage skal man virkelig holde fokus på hvert enkelt slag, siger landstræner Jan Frej Pedersen.

Det var på forhånd de to svenskere, Caroline Hedwall og Louise Larsson, der var udråbt til at være blandt favoritterne, og det så længe ud til at netop disse to piger, skulle snuppe guld og sølv.

Men med en flot slutspurt fik Kylie Walker, Skotland, lige akkurat klemt sig ind mellem de to svenskere. Walker sluttede 10 slag efter Hedwall i +11, mens Louise Larsson samlet set brugte et enkelt slag mere.

Seneste nyheder på DGU.org



EM Damer
Falsterbo, Sverige
Resultat

Blicco
Golfårbogen 2009